text

Lige da man troede, at nu var sæson 2012 færdig, så ville 3 af vores atleter lige se, om de kunne få de sidste gode resultater i hus til et stævne på Østerbro i Sparta Hallen. Sparta afholdte et lille stævne, som flere også fra andre klubber benyttede sig lejligheden til at deltage i, så de kunne få årets sidste resultater. Signe Romer, Peter Andersson og Asger Østerby deltog fra Greve, og de sluttede sæsonen af med maner.

Først løb Peter og Signe 60m, og her løb først Peter ny klubrekord med tiden 7,68 sek. Signe løb kort tid efter og hun satte også Klubrekord med tiden 8,49 sek., hvilket kun var 14 hundrededele fra den danske rekord.

Herefter skulle alle 3 springe længdespring, og det gik over alt forventning. Signe og Peter havde for 14 dage siden sat Danske rekorder i længdespring indendørs, og det skulle de forsøge at gøre igen. Signes rekord lød på 4,79m, og Signe sprang i første spring 4,80 m, altså ny rekord. Den forbedrede hun så i andet spring til 4,81 m, og igen i tredje forsøg til 4,92 m, hvorefter hun sluttede af med i fjerde. forsøg at springe 4,84 m. En fantastisk serie med 4 spring over den rekord hun satte for 14 dage siden.

Peter havde sprunget 5.95 m for 14 dage siden, og han startede konkurrencen med at springe 5,80 m. I andet forsøg gik det lidt bedre, og han tangerede sin rekord med 5,95 m. I tredje forsøg ramte Peter den så, som han skulle, og han forbedrede hermed sig egen danske rekord til flotte 6,08 m.

Asger ville ikke stå tilbage for de andres resultater, og han skulle forsøge at slå Kenneth Pedersens længdespringsrekord fra tidligere på året på 5.20 m. Det viste sig hurtigt, at det var muligt, for i første spring sprang Asger 5,36 m, og dermed ny klubrekord, men Asger var heldigvis ikke helt tilfreds, og i andet spring sprang han så sit længste spring med hele 5,56 m, hvilket må siges var en flot personlig rekord og klubrekord. I mens længdespring var i gang, var kugle også gået i gang. Her skulle Asger også støde, og blev så uden prøveforsøg. Asger brugte måske derfor de 3 første stød som prøve forsøg, for hans sidste og fjerde forsøg var klart det længste, og her blev det også til en ny personlig og klubrekord.

Fantastisk måde at slutte sæsonen på, og jeg glæder mig personligt til at følge alle Greves atleter i 2013 og fremtiden, for vi har fantastiske atleter i Greve atletik, som udviser en unik sportsånd til træning og til stævner. Tak for en flot sæson.