text

Endnu et dansk mesterskab, en sølv og 2 bronzemedaljer på dag 2 af DMU.

Første mand i ilden på anden dagen af DMU var Sebastian Romer, somDMU D15 1000stafet allerede kl. 9.05 skulle løbe indledende 100m hæk. Sebastian viste at det tidlige starttidspunkt ikke betød noget, og han løb sig sikkert i finalen med en flot tid på på 14,63 sek men i for meget vind.

Cecilie Porsdal løb også tidligt nemlig 800m. Cecilie lagde rigtig flot ud, og løb rigtig godt de første 500m, og lå stadig til bronze, da der manglede 100m. Men desværre kunne Cecilie ikke holde og hun endte på en 4 plads. Samtidig med at Cecilie løb, sprang Sofie Revall længdespring. Sofie, som ellers har haft store problemer med sit tilløb, fik det for engang skyld til at stemme og med et spring på 4,58 m, endte Sofie med et fornuftigt resultat.

Herefter var det Martin Jespersens tur til at løbe 800m, og Martin gjorde det rigtig godt. For 3. gang i år løb han under 2 min på 800m, og det gav ham en flot bronzemedalje og Greves første medalje her på anden dagen.

Så var det igen de 14-15 års drenge tur til at lave noget. Først sprang Kenneth længde, men det gik ikke helt som forventet. Kenneth havde store problemer med at ramme planken og endte med et spring på 4,89, som under forventet. Asger stødte så kuglestød, og han fik det heller ikke rigtig til at stemme, men et fornuftigt stød på 12,48 m gav ham en 5. plads. Asger gik derefter lige til diskoskast, og her gik det rigtig godt. Ny pr med næsten 3 meter, og et kast på 40,24 m gav Asger en flot 4. plads og en fed pr.

Sebastian løb samtidig med, at Asger kastede diskos, sin finale på 100m hæk. Han løb sig til sin anden sølvmedalje ved dette mesterskab og endda i en fornem tid på 14,31 sek, desværre også med for meget vind. Dog var dette en rigtig flot tid, og det har været et fantastisk DM for Sebastian, som ikke helt var slut endnu.

Joachim Larsen skulle løbe 3 individuelle løb på dag 2. Først løb han 200m. Her var der også for meget vind, og Joachim løb da også lige under sin pr. med tiden 23,86 sek, hvilket gav ham en 6. plads. På 110 hæk gik det placeringsmæssigt lidt bedre. Joachim løb sin 3. medalje hjem, og med tiden 16,76 sek, rakte det til en bronzemedalje.

Thomas Sølvmose skulle som den eneste løbe langt. Han løb 5000m. Efter et rigtig godt udlæg, hvor Thomas lå sammen med de andre konkurrenter, så blev tempoet efter 2 km skruet i vejret. Thomas havde desværre ikke energien i dag, og gik ned på de sidste kilometre og endte desværre sidst med en tid på 18.13,35 min.

Anne Søgaard skulle forsøge at følge sine gode takter fra hammerkast konkurrencen for dagen før. Desværre fungerede det ikke lige så godt i diskos i dag, som hammerkast gjorde dagen før, og med 28,33 m og en 6 plads, og kun 2 meter fra pr, så var konkurrencen godkendt. Men alligevel lidt ærgerlig, da man kunne se Anne havde meget mere i sig i dag, men det var bare ikke lige dagen. Alligevel var det et flot DM af Anne.

Abdoulie Sowe var sidste mand i ilden i de individuelle øvelser. Han skulle springe længdespring. Desværre kunne han ikke rigtig få tilløbet til at stemme i starten, og en lille skade i lysken fra dagen før hæmmede ham måske også lidt. Abdoulie sprang 5,81 m et stykke fra hans pr.

Afslutningsvis skulle vi have 3 stafetter i gang. 14-15 års piger og drenge skulle løbe 1000m og de 22 årige drenge skulle løbe 4x400m. Pigerne var ikke spået mange chancer, da de ikke kunne stille stærkeste hold på grund en skade hos tara, men Frida, Anne, Eline, og Sofie gjorde en god figur, og løb nogle gode ture, og gennemførte i rigtig god holdånd. Dejligt at se, at pigerne selvom de ikke chancer havde for medalje eller KR. Lige efter pigerne løb de unge drenge, og allerede på forhånd, så var forventningerne store, da nogle af de andre hold ikke kunne mønstre stærkeste hold. De skuffede ikke. Kenneth løb først 100m, og skiftede til Asger, som løb 200m, der var stadig kontakt til de fleste hold, da Steffan fik depechen til hans 300m. Steffan løb en rigtig god tur, og vi lå nr. 3 da Sebastian skulle ud på den sidste 400m. Sebastian løb heldigvis som han plejer, bare derud af, og efter 100-120 meter lå han i spidsen. Den afgav han ikke og drengene løb ind i ny klubrekord 2.11,54, og det andet danske mesterskab til Greve Atletik i denne weekend. Herligt at opleve, og fantastisk løbet af drengene.

Drengene i 22 års gruppen sluttede af med deres 4x400m, og det viste sig hurtigt at de fik det hårdt. Thomas som lige havde løbet 5000m, gjorde sit bedste på første tur, men var stadig mærket af 5000m, og derfor var Abdoulie på anden tur et godt stykke efter, og selvom han, Joachim og Martin på sidste tur gjorde, hvad de skulle, så endte de et stykke efter de 3 første hold. Heldigvis har drengene stadig 2 år i gruppen, så de skal nok komme igen næste år. Det er i hvert fald dejligt, at vi kan stille med stafethold i denne gruppe.

Alt i alt har det været et fantastisk DMU for Greve Atletik. Flot med alle det gode resultater og medaljer, som vores atleter har hentet hjem. Det lover rigtig godt for resten af sæsonen og for de kommende sæsoner.