text

I weekenden har der været afholdt DM-senior på Østerbro stadion. Vi havde 5 deltagere til start, og på anden dagen fik vi hele 2 bronzemedaljer, og det er lang tid siden at 2 Greve atleter har fået medaljer til samme DM-senior. Første medalje kom i 400m hæk, hvor Greve havde både Joachim Larsen og Sebastian Romer med. På forhånd var der lagt op til, at Joachim skulle slås om bronzemedaljen med de fine tider, han har løbet på det sidste, og selvom vinden drillede lidt, så gjorde Joachim det han skulle. Han lagde fint ud og var i sidste sving på 3. pladsen. Dette var ved at blive ødelagt, da han var tæt på at falde på 7. hæk, men heldigvis holdt han balancen, og fik løbet den hjem i tiden 57,33 sek, som gav Joachim en flot bronzemedajle til DM-senior. Flot af Joachim, at han for andet år i træk får medajle til DM-senior. 

 

Amalie DM bronze

Sebastian, som også løb, og som med sine kun 15 år er debutant ved et senior mesterskab, løb trods nervøsitet også en flot 400m hæk. Sebastian, som første gang han løb en 400m hæk, løb en tid på 64 sek, var meget bedre løbende i dag, og med tiden 59,32 sek så viste Sebastian, at han er i rigtig god form til næste weekends DM-ungdom.

Amalie debuterede også til dette mesterskab, og hun gjorde det fantastisk. Hun deltog i vægtkast, og før konkurrencen startede, så havde Amalie en pr på 13,16 m, og var ikke blandt medalje favoritterne. Amalie overgik sig selv allerede i første kast, og lagde sig faktisk i spidsen af konkurrencen med et kast på 14,69 m, hvilket var pr med næsten halvanden meter. Selvom denne placering ikke holdt ret længe, så blev Amalie ved med at imponere og med et kast på 15,30 i sidste forsøg 2 meter længere end hendes gamle pr, så vandt Amalie en fornem bronzemedalje, faktisk var hun tættere på at vinde sølv end at tabe bronzen. 

DM-senior 047

For Greve deltog Martin Jespersen også på 800m, og selvom Martin var kommet i heat med vores nykåret sølvvinder ved europamesterskaberne Andreas Bube, så gik det ikke rigtig Martins vej. Han røg ud i indledende heat med en tid, som var et godt stykke fra hans pr.

Cecilie Porsdal var vores sidste deltager ved dette DM, og hun løb 400m. Cecilie lagde flot ud, men kunne desværre ikke holde farten og endte, med kun 5 hundrededele, lige uden for finalepladserne med tiden 61,47 sek.

Alt i alt et godt DM-senior for Greve Atletiks atleter, som lover rigtig godt for vores aktive, som alle skal til de danske ungdomsmesterskaber i næste weekend.

 

DM-senior 050