text

Trænings lejr 2012

Den 03-04-2012 var Greve Atletik sammen med Amager og en del fra Bagsværd på trænings lejr på Tenerife.

Greve og Amager har været samme sted i 4 år, men i år skulle vi bo på et nyt hotel. Hotellet lå lidt tættere på stadion, så der var kun små 200m til stadionet nu.

Det hele startede kl. 05:30 tirsdag morgen, hvor alle mødtes i lufthavnen. Efter at alle var tjekket ind gik turen til Tenerife. Der var lovet regnvejr og overskyet, og grader omkring de 20, så alle håbede på bedre vejr. Da vi ankom skinnede solen og det skulle også vise sig, at den skulle gøre det resten på resten af trænings lejren. Der var stort set sol og varmt vejr alle dage. Der var mindst 23 grader, og varmen kom da også lidt over de 30 grader.

På hotellet var der pool på taget, den var dog ikke særlig stor. På hotellet var der morgenmad samt middags- og aftensmad.

Hvert enkelt person havde 4 pas om dagen, hvert pas varede i en time. Der blev trænet fra 9:30 – 11-30 og igen fra 16.00 – 18.00. Første dag (tirsdag) startede alle dog blødt ud med en jogge tur, og derefter lidt mere blød træning. De efterfølgende dage skulle det ellers til at blive hårdt.

Mellemlanggruppen havde intervaller hver dag i sidste pas, og derudover var der sprint pas hvor det også blev løbet intervaller. Der blev selvfølgelig også sprunget højde, længde stang osv.

Efter et par dage begyndte flere at få ømme ben. Der var dermed meget godt, at søndag var en pause dag.

Alle havde her mulighed for at tage Siam Park, som var et stort vandland der ikke lå længere væk end hvad man kunne gå. Dette var der mange der benyttede sig af, så en stor del tog i vandlandet i det dejlige vejr. En anden lille gruppe valgte at vandre lidt på de store bakker, hvorefter turen gik til stranden. Til sidst var der bare dem der udnyttede dagen med en gå tur i byen og ren afslapning.

Efter fridagen var der kun to træningsdage tilbage. Så med ømme ben skulle der også lige trænes igennem de to sidste dage.

Inden man fik set sig om, så var der gået en uge og træningslejren var slut og nu skulle turen gå hjem. Så kl. 10.30 forlod vi hotellet for at køre til lufthavnen. Pga. forsinkelser ankom vi først til Danmark ca. kl. 20.00.

Er sikker på at alle unge har haft en god træning lejr og sikkert godt kunne have været blevet der et par dage mere. Tak for en god træningslejr, ser frem til 2013.

Billeder kan ses i billedegallariet.