ATLETIKSKOLEN
2012
HVAD SKAL DU LAVE I SOMMERFERIEN ??
Kom og vær med i sommerferien når Greve Atletik gentager sidste års succes og afholder Atletikskole for børn og unge i alderen 8-16 år.
Hvornår:
I uge 29 (16. – 20. juli) får du mulighed for at prøve kræfter med atletikkens klassiske discipliner og samtidig have det sjovt med en masse nye venner.
Hvem:
Alle kan være med – man behøver ikke at gå til atletik for at deltage. Benyt chancen til at prøve kræfter med sportsgrenen alle følger med i, når der er Olympiske Lege.
Hvor:
Træningen foregår mandag til fredag alle dage fra kl. 9 til 15 på Greve Stadion, Lillevangsvej 88, med trænere fra Greve Atletik. Hvis vejret tillader det, vil vi flytte atletikken ned på stranden en af dagene.
Der vil være træningsgrupper inddelt efter alder, så træningen bliver optimal for alle aldersgrupper. Træningen foregår på en sjov og udviklende måde hvor den fysiske og sociale udvikling er i centrum.
Pris:
Atletikskolen koster 500 kr. for en uge.
Udover en spændende og lærerig uge med atletiktræning, skæg og leg får du:
- en Newline t-shirt
- et Newline refleksbånd
- en Newline drikkedunk
- et diplom
- frugt og saft/juice hver dag
Hvad skal jeg medbringe:
Du skal medbringe løbesko og sportstøj, som du kan bevæge dig aktivt i, samt madpakke og drikkelse (vand) hver dag. Man skal have en masse energi, for at kunne klare en fysisk krævende dag. Det er derfor vigtigt at den medbragte madpakke er god og sund.
Skiftetøj bør medbringes i tilfælde af regn. Solcreme med høj faktor bør medbringes i tilfælde af sol J.
Pauseaktiviteter:
Pauser er nødvendige - især på en varm sommerdag. Så ind imellem atletiktræningen vil der være pauser, hvor grupperne kan slappe af, fylde drikkedunkene op igen og have socialt samvær.
Pladser:
Der er 50 pladser på Atletikskolen, som sælges efter først til mølle princippet så skynd dig at melde dig til så snart du ved du kan deltage!
Tilmelding:
Du tilmelder dig Atletikskolen online ved at klikke her.
Tilmeldingen er bindende.
Tilmeldingsfristen er 15. juni.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til Atletikskolen er du meget velkommen til at skrive til Greve Atletik v/Jesper Schultz Wiingaard på
Kom og deltag – det bliver sjovt !