En bøn om hjælp til kommende aktiviteter

Hej alle

Jeg vil gerne bede om at I kigger på følgende datoer, og ser om I evt. kan hjælpe til en af disse kommende arrangementer. De giver alle sammen penge i klubkassen, og vi håber flere af jer, har lyst til at hjælpe, så klubben kan tjene nogle penge, som vi kan bruge til gavn for vores medlemmer. Tilmeldig som hjælper skal ske på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..

Det drejer sig om følgende arrangementer:

Læs mere: En bøn om hjælp til kommende aktiviteter

Hjælpere til Opera Hedeland

Vi skal igen i år hjælpe operaen, som i Hedeland. Operaen afholdes den

  6/8
12/8 
13/8

og vi skal igen i år stå for parkeringen af biler inden operaen starter derude, samt udkørslen af bilerne, når operaen er slut.

Der er også mulighed for at se operaen.

Mødetid er 16:45, hvor vi fordeler os på de 2 parkeringspladser, som der er, og så guider vi bilerne på plads indtil kl. 20, hvor operaen starter. Vi spiser så lidt mad, og passer på bilerne, mens operaen kører, eller man sætter sig ind og ser operaen. Når operaen er slut, så hjælper vi med udkørslen af bilerne, og omkring kl 24, så er det slut og så kører vi hjem.

Vi skal bruge 14-15 hjælpere hver dag, så I må gerne melde, hvis I kan hjælpe en eller flere dage. Tilmelding kan ske til mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Eller på seddel, som bliver sat op i klubhuset.

Thomas Andersson

 

Atletikskole i uge 29

Atletikskole 2013

Kom og vær med i sommerferien når Greve Atletik afholder Atletikskole for børn og unge i alderen 8-17 år.

Hvornår:

I uge 29 (18. – 22. juli) får du mulighed for at prøve kræfter med atletikkens klassiske discipliner og samtidig have det sjovt med en masse nye venner.

Hvem:

Alle kan være med – man behøver ikke at gå til atletik for at deltage.

Læs mere: Atletikskole i uge 29

En god dag på Tårnby Stadion

I denne weekend blev DTU indledende afholdt på Tårnby Stadion med Greve Atletik og Amager AC som arrangør. Det blev en rigtig god dag for Greve Atletik hvor alle 4 hold kvalificerede sig til finalen. Det lille piger hold (12-15 år) blev nr. 3 med 7.554 point efter Sparta og Ballerup. En meget flot holdindsats af alle pigerne som overgik forventningerne. Topscorer på holdet blev Ida Boe Rasmussen som på 80m hæk med tiden 12,47 sek. scorede 883 point. Et meget flot resultat af Ida som vandt øvelsen foran de 2 år ældre konkurrenter. Af andre gode resultater kan nævnes Marie Dahi som på 100m løb 13,29 sek. og sprang 1,44m i højdespring. Laura Zilstorff stødte 9,93m i kugle og kastede 28,65m diskos. Louise Høkilde løb en meget flot 3000m i den fine tid 12.02,62 min. På 800m kæmpe Matilde Andersen flot og kom i mål i tiden 3.00,11 min. Nicoline Landgreen satte en flot PR i hammerkast med 27,80m. Stafetholdet Sara Olsson, Ida Boe Rasmussen, Jasmin Henriksen og Marie Dahi sluttede fornemt af på den sidste 4x100m i tiden 52,89 sek.

Det lille drenge hold (12-15 år) fik også kæmpet sig til en 3. plads med 7.198 point. Topscorer blev Tobias Andersson på 300m i tiden 39,99 sek. som gav 765 point. Fætter Frederik Andersson var dog tæt på, da han på 100m løb 12,12 sek. hvilket gav 757 point, det var samtidig PR. Frederik stødte også 10,98m i kuglestød. Af andre resultater skal nævnes Aksel Lange som sprang 5,56m i længdespring og 3,00m i stangspring. Rasmus Baltzersen løb 3000m på flotte 10.15,33 min. og sprang 1,55m i højdespring hvilket var PR.

Det store piger hold (16-19 år) som havde slået sig sammen med Slagelse blev nr. 2 med 7.999 point hvilket lover godt til finalen. Topscorer blev Anna Lange med et længdespring på 5,46m hvilket gav 872 point. Af andre resultater kan nævnes Maria Kjeldsen som spring 2,80m i stangspring. Jasmin Boe Rasmussen som kastede 27,91m i spydkast.

De store drenge (16-19 år) blev nr. 3 med 8.833 point. Her blev der lavet flere gode resultater. Topscorer blev Kasper Andersson som fik 801 point i længdespring med resultatet 6,44m som var PR. Kenneth Pedersen scorede 1 point mindre (800) i højdespring med et spring på 1,90m, han løb også 15,76 sek. på 110m hæk hvilket var PR og klubrekord. Mathias Astrup løb 51,73 sek. på 400m hvilket også var PR. Steffen Sjørslev kastede 49,35m i spydkast og stødte 11,99m i kugle hvilket var klubrekord. Peter Andersson kastede 37,00m i diskos hvilket var PR og sprang 13,00m i trespring hvilket også var PR. Oliver Chabert sprang 4,00m i stangspring. Frankly Dadey løb 11,51 sek. på 100m hvilket var PR. Endelig kastede Philip Vegge 35,91m i hammerkast.

Det bliver spændende at følge de 4 hold i finalen.

grteve

1. runde i Masterturneringen

Torsdag den 26. maj deltog Greve i den første runde i Mastersturneringen, der fandt sted i Hvidovre. Og det gik helt forrygende. På trods af afbud kunne vi stille fuldt hold, og vi har desuden fået en ny 5000 m løber, idet Per Ytte nu stiller op for Greve. Greve løb en fantastisk stafet godt hjulpet af en stafethund. Greve endte som nr. 3 i denne runde, og hvis vi kan holde gejsten oppe også i næste runde, så skulle der gerne være en sikker finaleplads til Greve holdet.

Master Hold 16

Anna Lange udtaget til NM

Efter de Danske Østmesterskaber i mangekamp i Helsingør, så er Anna Lange blevet udtaget til de nordiske mesterskaber i mangekamp, som skal foregå i Huddinge i Sverige den 11. og 12. juni. Anna vandt sikkert sin aldersgruppe 16-17 år, og laver også flere point end sidste år, hvor hun satte dansk ungdomsrekord for 16 årige. Anna lavede i alt 4974 point i hendes 7 kamp, og det var 64 point mere end sidste års mangekamp, men desværre ikke nok til at klare U18 EM kravet, som lyder på 5100, men vejret var heller ikke med deltagerne de 2 dage mangekampen varede. Undervejs satte Anna pr i højde med 1.60 og løb for første gang under 15 på 100m hæk, men i lidt for meget vind. Anna får så heldigvis chancen for at klare kravet U18 EM til NM.

Læs mere: Anna Lange udtaget til NM

Tårnby Games

I denne weekend startede udendørs sæsonen for alvor med Tårnby Games som blev afviklet i stålende solskin. Tårnby Games er efterhånden blevet et stort stævne med en del deltagere fra flere jyske samt udenlandske klubber. Der blev lavet flere gode resultater af Greves atleter til stævnet. Hos de 12-13 årige piger vandt Ida Boe Rasmussen 60m hæk i tiden 9,70 sek. og blev nr. 2 i spyd med et kast på 29,31m hvilket var PR. Hos de 14-15 årige piger blev Marie Dahi nr. 2 i længde med et spring på 5,13m. I samme aldersklasse blev Laura Zilstorff nr. 3 i kugle med 9,63m. Hos de 16-17 årige piger imponerede Anna Øbakke Lange. Hun opnåede en 2. plads i hhv. højdespring med 1,55m og på 200m med tiden 26,33 sek. samt en 3. plads på 100m hæk med tiden 15,23 sek. hvilket var PR og klubrekord. En god optakt for Anna til næste weekends mangekamp. Hos drengene blev der også lavet en del gode resultater. Hos de 10-11 årige drenge vandt Asger Øbakke Lange kuglestød med 9,93m. Hos de 14-15 årige vandt Tobias Andersson 200m i tiden 25,27 sek. hvilket var PR. I samme aldersgruppe lavede Aksel Øbakke Lange nogle rigtig flotte resultater i hhv. længdespring med 5,51m samt i stangspring med 3,00m hvilket i begge tilfælde gav en 2. plads og var PR. Hos de 16-17 årige vandt Peter Andersson længdespring med et spring på 6,51m. I samme aldersklasse vandt Oliver Chabert stangspring med imponerede 4,60m PR og klubrekord, et resultat som også blev valgt som støvnets bedste hos drengene. Oliver opnåede også en 2. plads i spydkast med 48,85m hvilket også var PR og klubrekord, det lover også godt for Olivers mangekamp i næste weekend. Sidste mand i denne årgang Frankly Dadey nr. 3 på 100m i tiden 11,69 sek. hvilket også var PR. Endelig hos de 18-19 årige blev Kasper Andersson nr. 3 på 100m i tiden 11,35 sek. hvilket var PR og klubrekord. Alt i alt en rigtig god weekend for Greve Atletik som lover godt for de kommende holdkampe.