Arbejdsdag i og omkring klubhuset

 

Knud og Keld i laden

I tirsdags havde vi en arbejdsdag på stadion, hvor vi fik ryddet op i klubhuset og fik gjort grundigt rent. Samtidig fik vi lagt sten på plads og lukket af i gården langs huset, og vi fik ryddet op i laden, samt bygget en væg, så vi bedre får plads til redskaber i laden.

Læs mere: Arbejdsdag i og omkring klubhuset

2 af vores atleter udtaget til EM

Kasper og Peter

Det var forventet, at Peter Andersson, som har klaret kravet på 100m med tiden 10.62 sek. ville blive udtaget til U20 EM i Grosseto i Italien af Dansk Atletik forbund, men det  var en overraskelse af de positive, at også Kasper Andersson blev udtaget til U23 EM i Bydgoszcz i Polen på 4x100m.

Læs mere: 2 af vores atleter udtaget til EM

Öresundsspelen 2017

Den årlige udflugt/telttur til Helsingborg ”Öresundspelen” sluttede i søndags med flot solskin. Vejermæssigt havde vi lidt regn, en del vind og masser sol i de tre dage vi var af sted. Der var masser af hygge, spil, god mad og godt humør, kombineret med mange flotte resultater fra de få atleter som var med.

 Öresund fælles1

Læs mere: Öresundsspelen 2017

6 klubrekorder og en fin match af kvindeholdet

Greve Atletiks kvindehold består af en veteran og så ellers ungdommer, og de gjorde det godt i den netop afholdte DT-match i Ballerup. Det blev til 4 klubrekorder og nogle fine resultater af vores aktive.
 
Anna Lange, som har været skadet med en brækket fod, vendte tilbage til atletikbanen med hele 2 klubrekorder. Anna satte senior klubrekord i kuglestød med 12.11 m, og Laura Zilstorff satte årgangsrekord med en 4 kg. kugle med et stød på 10.19 m. Anna kastede også spydkast, og her kastede hun spyddet ud på 38,50 m, som er 18 års klubrekord. Spydkast kastede Jeanne Sjørslev også, og hun satte masters klubrekord i aldersgruppen 45-49 år med et kast på 28,13 m.
 
Ida Boe Rasmussen løb ny pr på 100m i tiden 12,74 sek og hun sprang 10,48 m i trsespring, hvilket i begge øvelser er årgangsrekord for 14 årige. Ida sprang også i længdespring med fine 5,47 sek. Sara Olsson lavede de samme øvelser og løb 13.65 sek på 100m og i længde sprang hun 4,79 m. Louise Høkilde løb 2 gode løb. først 800m i tiden 2.25,31 min og så 400m tæt på pr med tiden. Cirkeline Hindsberg løb begge hække løb. Først 400m hæk i fine 78,47 sek, og så 100m hæk i en lige så fin tid 18,16 sek.
 
Generelt gjorde holdet det godt, men blev alligevel nr. 3, hvor de 2 første hold kommer i oprykning til elitedivisionen, men da vi har et ungt hold, så er der gode muligheder i de næste par år.
 

Træning i sommerferien

Der er ikke træning i juli måned for den mindste gruppe, det er gruppen om mandagen for dem fra 5 år til 9 år. Træningen starter igen mandag den 7. august.
 
For den mellemste gruppe og den store gruppe det vil siige fra 10 år og opefter, så er der træning mandag og torsdag fra kl. 17:00 til 19:00 i hele sommerferien. Træningen vil være til normal tidspunkt igen i uge 32. dvs. fra mandag den 7. august.
 
Der kan forekomme nogle uger, hvor træningen kan blive aflyst, da vi ikke har trænerne helt på plads i hele ferien, men så vil vi skrive det ud på facebook.
 

Flot dansk rekord af Ida

I denne weekend blev Copenhagen Open afholdt på Hvidovres nye stadion. Der blev lavet rigtig mange flotte resultater af Greves atleter og således blev der sat mange personlige rekorder, klubrekorder og en enkelt dansk ungdomsrekord. Stort tillykke med alle de flotte resultater. Der blev lavet så mange flotte resultater, at det vil være alt for omfattende at nævne dem alle sammen her. Et ekstraordinært resultat kan man dog ikke komme uden om, nemlig Ida Boe Rasmussens danske ungdomsrekord på 80m hæk med tiden 11,34 sek. Ganske enkelt en imponerede præstation af Ida, som slog Louise Biedes rekord på 11,41 sek. fra 2007. For lige at skitsere hvor godt et resultat der er tale om kan det nævnes, at den 3. bedste tid gennem tiderne er sat af Sara Slott Petersen i 2001 med 11,43 sek. Den 4. bedste tid er sat af Stina Troest i 2008 med 11,73 sek. Endelig skal man helt tilbage til 1977 for at finde den 5. bedste tid på 11,8 sek. Så ganske enkelt en helt fantastisk præstation af Ida. 
Ida1

Parkering til Opera Hedeland – sæt x i kalender

Det drejer sig om dagene.

fredag den 11. august,

fredag den 18. August og

Lørdag den 19. August.

 

Man er velkommen til at hjælpe alle 3 dage, men een dag vil også være en stor hjælp. Især den 18. og 19. august er der brug for hjælp.

 

Vi skal stille 14-16 personer som hjælpere de 3 dage der er opera i Hedeland. Vi skal hjælpe med at guide gæsternes biler på plads på 2 parkeringspladser, samt hjælpe med at guide dem ud igen, når operaen er slut.

Læs mere: Parkering til Opera Hedeland – sæt x i kalender