- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Første afdeling af Kronborg Games afholdes i Snekkersten Hallen. Greve Atletik havde 4 deltagere med til stævnet.
I piger 10-11 års gruppen deltog Ida Boe Rasmussen. Ida løb først 60m hæk, hvor hun ikke kun satte klubrekord med tiden 10,60 sek. men hun satte også halrekord, og Ida forsatte de flotte resultater. På 60m indledende satte hun også både klubrekord og halrekord med tiden 8,94 sek. I finalen på 60m vandt Ida igen denne gang i lige så fin en tid 8,95 sek. Kun 1 hundrededel fra indledende. Igen en imponerende tid. Idas sidste øvelse var længdespring. Her levede hun også op til sit bedste. Ida tangerede sin personlige rekord i længde med længden 4,39 m, og vandt også længdespring.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Det blev til flere personlige rekorder, klubrekorder og en dansk rekord for Greve Atletiks atleter til årets sidste stævne den 29. december i Aarhus. ”Sidste Chancen” hed stævnet i Aarhus og det var der 7 Greve atleter som havde valgt at deltage i dette stævne, for lige at forsøge at forbedre deres resultater her i 2013.
Peter Andersson var kun 2 hundrede dele fra at sætte Dansk rekord for 14 årige på 60m to dage før i et stævne i Ballerup, så håbet var der, for at det skulle lykkes i dag. Peter fik lov at løbe 2 løb, og allerede i det første løb løb Peter 7,37 sek., som var 4 hundrede dele under den eksisterende rekord, så ny Dansk rekord til Peter, og så gjorde det ikke noget at Peter ”kun” løb 7,44 sek. i hans andet løb.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Årets næstsidste stævne blev afholdt i Ballerup Super Arena. Her havde 4 deltagere fra Greve valgt at stille op og det var endda fra samme familie. Peter og Tobias Andersson deltog sammen med deres fætre Kasper og Frederik Andersson.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Efter en god nats søvn, så var vi klar til 2. dagen. Vejret var lidt bedre, og der var lagt op til en meget spændende dag. Første øvelse var længdespring, hvor pigerne sprang i den ene ende mens Peter sprang i den anden ende af stadion. Peter lå jo godt efter 1. dagen, men med 2 overtrådte, så var han ved at give sin far flere grå hår. Heldigvis fik Peter en markering i 3 forsøg og her blev det til 5,74 m. Lidt under det vi havde håbet. Pigerne gjorde det til gengæld rigtig godt. Anna sprang fornuftige 4,76 m og lagde sig efter længdespring på en samlet 2. plads. Anne satte PR med 4,70 m, og Frida sprang fine 3,96 m.
- Detaljer
Nu har veteranholdet været ude i første runde i veteranturneringen, og for første gang i mange år kunne vi stille med fuldt hold. De lange distancer (5000m og 1500 m) blev klaret af et par debutanter (Hanne Baltzarsen og Kim Vildborg), og de gjorde det godt. Kim havde måske lidt trætte ben efter Copenhagen Maraton, men han løb alligevel både 5000 m, 1500 m og 300 m på stafetten. Det skuffede ham lidt, at det var Hanne, der fik flest point – men så får han chancen for revanche i næste runde.
- Detaljer
UP-Stævne
d. 29. maj 2013
På Greve Stadion
Kommer snart:
Klik på nedenstående link for at se hhv deltagerliste og klublister
I må meget gerne på klublisterne checke at jeres deltagere at tastet korrekt ind, således at evt fejl kan rettes inden stævne dagen.
- Detaljer
- Skrevet af: Thomas Andersson
Første runde af DT skulle have været afholdt i Greve, men pga. af vores dårlige stangsspringsanlæg, så måtte vi flytte matchen til Ballerup Stadion.
Matchen var en dobbeltmatch for bade dame- og herrehold, og det var ikke forventet, at hverken vores dame- eller herrehold kunne placere sig blandt de 2 bedste hold, som skal kæmpe om at komme i elitedivisionen, da vi har nogle meget unge hold både for herrerne og damerne, og det blev også til en tilfredsstillende 4. plads til kvinderne og en 5. plads til mændene. Dog må vi sige, at vores aktive medlemmer og især vores ungdommer på holdet virkelig viser resultater, som tyder på, at Greve Atletik har noget at byde på nu og i fremtiden.