LT kval-match kvinder

I denne weekend blev kvalifikations matchen til Elitedivisionen af holdt i Ballerup. Greve Atletiks kvinde hold havde kvalificeret sig til denne match. Holdet havde en del afbud og skader så der var ikke de store forventninger der var inden start, men der blev kæmpet bravt. Der var således nogen som måtte ofre sig og tage en tur for holdet. Her kan nævnes Sofie som måtte løbe 100m hæk, Jasmin som tog en 1500m samt Jeanne som både løb 800m og 1500m. Faktisk lå holdet i perioder i spidsen for holdkampen, men endte i sidste ende på en flot 3. plads efter Ballerup og Aalborg. Der var flere gode resultater og det blev til disciplin sejre i kuglestød ved Anna Lange med et stød på 11,75m samt i spydkast ved Jasmin Boe Rasmussen med et kast på 32,90m. Af andre gode resultater kan nævnes Louise Høkilde som løb 400m hæk i tiden 69,16 sek. Ida Boe Rasmussen som sprang 10,95m i trespring, hvilket også var ny klubrekord. Samt Sanne Hindsberg som løb en meget flot 5000m i tiden 20.11,83 min.

LT kval Side 1