Præmiefest 2018

Vores årlige præmiefest afholdte vi i Krogårdskolens festsal, som vi har gjort i de sidste par år, og det forløb igen i år rigtig godt. Vi var omkring 150 mennesker, og det virkede som om alle havde en rigtig god aften.

Aftenen starter altid med en fælles middag, hvor alle har taget noget med til en fælles buffet, og det så ud som om, at der var mad og kage nok. Efter maden startede vi med en film om året der var gået, og en stor tak til Sofie og Frida, for dette dejlige indslag, og så gik vi i gang med selve uddelingen og her startede et par af vores ungdomstrænere med at uddele diplomer til alle de unge på 17 år og derunder, som har vundet en bronze, sølv eller guld nål i løbet af 2017 både inde og undendørs, og her fik vi rigtig mange af vores ungdomsatleter på scenen. Det var især glædeligt, at vi fik mange nye af vores unge aktive op på scenen. Derefter uddelte vi diplomer til alle de atleter, som blev klubmestre. Klubmester er de atleter, som har lavet det bedste resultat i en øvelse i deres årgang i året både inde og udendørs, og igen blev der klappet en del for de mange atleter, som kom op på scenen. Det var dejligt at se, at en del atleter blev overrasket over, at netop de skulle på scenen.

Herefter uddelte vores ungdomstrænere diplomer til alle 3-kamp mestre i året som var gået, og inden vi holdt en pause, så uddelte Jane Gustavsen et par tilkendegivelser til nogle af de hjælpere, som har ydet en stor og uvurderlig hjælp til klubben i løbet af året, til nogen af de arrangementer, som vi har afholdt i løbet af 2017, og det skal de selvfølge have tak for, men jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak til alle som har hjulpet klubben på den ene eller anden måde i år. Det har været en kæmpe hjælp for klubben.

Pausen blev lidt kort for nogle af os, da vi desværre fik sat en alarm i gang, men det fik vi løst, og inden vi forsatte i festen med at uddele årsgaver. Det er til de atleter, som har været 5, 10 15, 20 osv. år i klubben, og lige derefter hædrede vi så alle vores atleter, som havde sat en eller flere klubrekorder i løbet af året. Det er fascinerende, at vores atleter kan blive ved med at sætte klubrekorder. Vi er trods alt en klub, som har 49 år på bagen, og at så mange atleter stadig kan slå de rekorder som vi har sat i klubben i de sidste 49 år., så tyder det på at vi har nogle gode talenter i klubben.

Årets pokalmodtager blev så hyldet, og følgende aktive blev hædret for deres flotte resultater og indsats:
                             Pige ungdomspokalen             Matilde Andersen
                             Drenge ungdomspokalen       Victor Tvistholm Jørgensen
                             Pigepokalen                                 Ida Boe Rasmussen
                             Drengepokalen                           Peter Andersson
                             Seniorpokalen                                                          Kasper Andersson
                             Veteranpokalen                         Kim Vilborg
                             Holdkampspokalen                   Louise Høkilde-Wassmann
                             Fiduspokalen                               Frida Ahlmann
                             Lederpokalen                              Sofie Skovgaard

Så havde vi alle vores danske mestre og dem som havde sat danske rekorder på scenen, og et par yderligere tilkendegivelser blev givet til nogle af vores hjælpere. Vores seniortrænere fik så lov at komme på scenen og blive hyldet for deres store arbejde i klubben, men det skal ikke være nogen hemmelighed, at det er alle trænere i Greve Atletik, som yder et stort arbejde for klubben, og det skal de have en KÆMPE TAK for. Uden dem så fungerede klubben ikke og Greve Atletiks atleter ville ikke skabe de resultater som de gør.

Så blev det Kahoot tid med 20 spørgsmål om klubben. Tak til Laura for det gode indslag,og så sluttede vi aftenen af med at uddele præmier i lotteriet.

En fantastisk og hyggelig aften igen i år, og jeg gælder mig allerede til næste år. Tak til alle som kom og gjorde det til en god aften. Vi ses til træning og stævner her i 2018.

Præmiefest1NY

 Præmiefest