text

Oliver DM inde mangekamp 2017

Oliver Chabert stillede op i 7-kamp i 18-19 års gruppen, og Oliver lavede en fantastisk mangekamp, hvor han i alt scorede 5078 point og han var til slut kun var 61 point fra den danske U20 år rekord, som er sat af Danmarks i gennem tiden bedste mangekæmper Lars Warming for 35 år siden. Så en utrolig flot mangekamp af Oliver, hvor han blev en sikker dansk mester foran sine modstandere. Oliver fik undervejs lavet 6 pr i de 7 øvelser, hvor stangspring var den øvelse, hvor han ikke satte pr, men som til gengæld også er den øvelse, hvor han er helt suveræn, og det lover rigtig godt for hans muligheder for at kunne kvalificere sig til U20 EM i Italien her til sommer i 10-kamp eller i stangspring. Oliver lavede følgende resultater 60m i tiden 7.14 sek., længde 6.21 m, kugle 11.74 m, højde 1.84 m, 60m hæk i tiden 8.38 sek, Stang 4.50 m, 1000m 2.55.12 min.

Tobias Andersson var Greves anden deltager. Han deltog i 5-kamp i 14-15 års gruppen. Tobias lavede en fin mangekamp, hvor han satte 4 pr ud af de 5 øvelser. Tobias startede med fine 9.41 sek. på 60m hæk, efterfuldt af 2.50 m stang. Han stødte så 12.87 m i kugle, og i fjerde øvelse Tobias sprang 1,54 i højde. Inden den sidste øvelse 1000m lå Tobias nr. 4, omkring 90 point efter nr. 3 men kun 1 point foran nr. 5. Heldigvis løb Tobias en fremragende 1000m, hvor han lagde sig i front fra start og skabte hurtigt et lille forspring til de andre. Han øgede forspringet igennem hele løbet, og Tobias kom i mål på den flotte tid 3.09,32 min, og det viste sig at være 18 sek. bedre end ham, som lå nr. 3, og dermed vandt Tobias en flot bronzemedalje i 5-kampen med 2554 point.

De to trænere Kjeld Muff og Thomas Andersson var godt tilfredse med de to atleters præstationer, og så håber vi, at de og Greve andre atleter kan fortsætte medaljehøsten fra Øst-mesterskaberne inde og DM mangekamp inde i de 2 næste mesterskaber, som er DM-Senior og DM-Ungdom, som begge bliver afholdt i Skive.

Tobias DM inde mangekamp 2017