DTU indledende runde

I denne weekend blev de indledende DTU runder afviklet.
Runden i øst blev afholdt på Østerbro stadion. Her havde Greve 3 hold med. Et drenge hold i aldersgruppen 12-15 år, et drenge hold i aldersgruppen 16-19 år, samt et pige hold i aldersgruppen
12-15 år. Det blev endnu en god dag for Greve Atletik hvor der blev lavet mange
flotte resultater af vores atleter.

Det 12-15 årige drenge hold blev samlet nummer 3 med en
score på 6.599 point, kun slået af Sparta og Holte. Holdet kvalificerede sig
dermed til finalen til september. Rigtig godt gået af drengene. Det er i øvrigt
4 år i træk at Greve Atletik har et 12-15 årigt drenge hold i finalen. Der blev
lavet mange flotte resultater og holdets topscorer blev Philip Vegge i
hammerkast, som med et kast på 39,92m scorede 812 point.

Det 16-19 årige drenge hold blev samlet nummer 2 med en
score på 8.779 point, kun slået af hjemmeholdet Sparta og kvalificerede sig
således også til finalen. En flot holdindsats hvor drengene virkelig kæmpede
for deres chance og igennem hele dagen lavede nogle flotte resultater. Holdets
absolutte topscorer blev Peter Andersson som med 6,66m, ny klubrekord i
længdespring scorede 846 point. Peter løb også 100m på 11,28 sek., hvilket også
var ny klubrekord hvilket gav 805 point til holdet. Endvidere skal nævnes
Steffen Sjørslev's spydkast på 50,01m, hvilket var ny klubrekord og i øvrigt en
forbedring af en 25 år gammel rekord.

Endelig blev det 12-15 årige pige hold nummer 6 med 7.257
point. Pigerne kæmpede bravt, men mødte nogle rigtig gode hold. Holdets
topscorer blev Ida Boe Rasmussen med en imponerede tid på 12,83 sek. på 80m hæk
hvilket gav 825 point. Fantastisk flot af Ida som kun er årgang 2003, at kunne
give vinderen fra Sparta (årgang 2000 og vel at mærke nr. 1 på ranglisten i
Danmark i denne disciplin) god kamp på hækken.

Alt i
alt endnu en rigtig god dag for Greve Atletik på atletikbanerne.

LTU 2