text

DM INDE UNGDOM SØNDAG 6/3 2011 skive

Endnu engang var Peder først ude af sengen, hvor han var i gang med at tilberede middagsmaden. Endvidere havde Peder bagt rugbrød, lavet pølsehorn og stegt frikadeller hjemmefra. Derefter kom alle de andre op, hvor der spistes lidt morgenmad (eller meget, eftersom der var en del atleter). Kort efter skulle hytten rengøres, men dette var ikke noget problem da alle gav en hjælpende hånd. Efter dette var alle endnu engang klar til at tage til Skive hallen, hvor vi skulle i gang med dagens program.

Abdoulie lagde ud med 60 m i tiden 7,50. Senere sprang han længde, hvor han nået sit mål og kom ud på 6,13m. Han satte både PR på 60m og længde, så et godt DMU fra Abdoulie. Kort efter stødte Sebastian kugle hvor han kom ud på 10,30m. Han virkede dog ikke så tændt, han var muligvis påvirket af løbet fra lørdag. Men stadig et flot resultat.

Joachim løb 400 m og fik bronzemedalje i tiden 52,78 hvilket også var ny PR. Martin løb også med i samme heat og kom ind i en tid på 54,73. Denne tid var en smule langsommere end hans PR, men han har ligget med sygdom op til DMU, så et fint resultat af Martin. Nabil stødte kugle og nåede ud på 9,71 m hvilket var et lille stykke fra PR, men han var også op i mod nogle drenge som var lidt større end ham.

Aleksander var igen ude i et længere løb, denne gang var det 1500m hvor tiden blev 4,47,91. Dette rakte til en flot 7 plads og meget tæt på PR.

Så skulle Kenneth og Asger ud i højdespring. Under opvarmningen var Asger rigtigt uheldig og kom så slemt til skade, at Asger desværre skak opereres mandag, da han har brækket nogle knogler lige under knæet. Heldigvis var Kjeld med, så han er nu indlagt sammen med Asger. Vi ønsker held og lykke og håber at det ikke er for alvorligt!

Kenneth fik klaret sine spring, men var selvfølgelig meget påvirket, så flot klaret med 1,58 m hvilket kun var 4cm fra PR.

Stafetten for 14 – 15 årige blev afmeldt da Sebastian stadig havde små problemer med skader, og nu hvor Asger uheldigvis også har brækket benet.  Drenge 18-19 årige hvilket bestod af Abdoulie, Nicholas, Joachim og Martin løb en flot sølvmedalje hjem til Greve. Derudover slog drengene også deres game klubrekord som var et halvt sekund langsommere.

Dernæst var det ind i bilerne og så var der kun en 4timers lang kører tur foran os, før vi nåede Greve. Dog med et enkelt stop på M.C. Donalds som er ved at være en tradition.

Tak til alle for et fantastisk DMU 2011, både til forældre der sørgede for mad, og selvfølgelig til de unge atleter som vi ser frem til at følge i fremtiden.

Alt i alt et flot DMU med en del nye PR og 2 bronze – 2 sølv - og en gulv medalje.