text

DM-inde senior dag 1.

Igen i år foregår DM-inde senior i Skive. Vi er 4 deltagere herover i år. 3 af os skal lave induviduelle øvelser. Der er Joachim, som skal løbe 60m hæk, 800m og 400m. Martin, som skal løbe 800m og 400m og Abdoulie, som skal springe længde og løbe 60m. Så skal de alle løbe 4x200m, hvor de har lokket Thomas til at løbe med.

Vi tog afsted fredag til Skive og køreturen gik fint. Den var lang og tog fire og en halv time, hvor vi havde et enkelt stop inden Vejle, hvor vi spiste aftensmad. Vel ankommet i Skive, bookede vi ind på hotellet. Resten af aftenen slappede vi af til X-faktor og TV-avis, og så var det tidligt i seng.

Lørdag stod Thomas op kl. 4, men det var for at drikke te, da han havde været syg torsdag, og stadig led af ondt i halsen. 6:30 stod han så op igen, men denne gang for at køre ned efter morgenmad. En utrolig solrig morgen var det, og da hotellet ligger ved vandet , så var der utrolig flot.

Efter morgenmaden var der afgang til hallen. Første mand i Ilden var nemlig Abdoulie, som skulle springe indledende længde kl. 10. Selve stævnet starter først kl. 13, så da vi ankom til hallen, så var vi de først aktive. Lige nu sidder vi og venter på at skulle i gang.

Så har Abdoulie sprunget længde. Desværre ramte han ikke planken i nogle af springene og var kun 8 cm fra en finaleplads. Ærgerligt. Det blev til 5.79 cm et stykke fra PR. Nu har vi en lang pause, indtil at Joachim skal løbe 60 hæk. Han har dårligste tid, men med 9 mand og 8 i en finale, så er det målet.

Hæk indledende er løbet og med en tid på 9.61 sek., så lykkedes det Joachim at gå i sin første DM senior finale indendørs, og da han aldrig har løbet 60m hæk på senior højde, så var det selvfølgelig PR. Det først mål er nået, og nu skal tiden forbedres til finalen.

9.39 sek i finalen af Joachim. Flot med en forbedring på 22 hundrededele og en 6 plads. Ny 19 årig klubrekord. Nu mangler vi kun 800m.

Joachim løber fine 2.03,67 i 3 heat på 800m, og det var ny 19 års klubrekord. Martin løber 2.06,76 desværre, men et for langsomt udlæg hævnede sig.

Nu er vi færdig med første dagen, og mangler kun at spise og slappe af.