text

2 fra Greve Atletik på Juniorlandsholdet

 

Lørdag efter DM (se artikel) fik Mie Nelander at vide, at hun er udtaget i spydkast for juniorlandsholdet der skal til Nordiskemesterskaber (NM20) i Bergen d. 16.-17. August. Og mandag fik Christoffer Rasmussen en mail om, at han er udtaget i 3-spring. Landskampen er mellem Sverige, Norge, Finland og Island/Danmark (vi stiller fælles hold med Island).

Det er utroligt flot at blive udtaget og vi ønsker stort tillykke og er sikker på at det kan give yderligere motivation til træningen!

Inden for de seneste 10 år har vi haft to andre deltagere med på juniorlandsholdet – i 2006 var Kim Teilmann med i længde (se artikel) og i 1999 var Annemette Fabricius med i højde. Så det sætter det lidt i perspektiv at det er ekstra flot at blive udtaget.

/Morten