text

Veteranerne fra Greve har været til Danske Mesterskaber indendørs

Søndag den 11. marts var der danske mesterskaber for veteraner indendørs i Hvidovre. Mesterskaberne var meget velbesøgte idet der deltog ca 200 atleter fra hele Danmark.

Greve var også repræsenteret, men i år var der desværre kun 4 atleter fra Greve. Men de klarede sig flot selv om de ikke var så mange. Den mest flittige var Thomas Andersson, der deltog i 4 øvelser samt 3-kamp (50 meter ,længdeog kugle). I gruppen M40 fik han 3 guldmedaljer (50 m(6,82), længde(5,64) og 3-kamp, samt 2 sølvmedaljer (kugle(10,14), 3-spring(10,01)). Kuglen var nok den øvelse, der ærgrede ham mest, for i sidste forsøg blev han overhalet med 1 centimeter.

Steen Skovgaard Larsen M 55 deltog i 2 øvelser (50 m og højde).På 50 meter kom han i gruppe med nogle skrappe ”drenge”, der tidlige har deltaget i verdensmesterskaber for veteraner, og her kunne kan ikke klare sig, men måtte nøjes med en 4. plads. Men i højde fik han en flot guldmedalje, selv om han ikke var helt tilfreds med højden 1,40 m.

Freddy Holse deltog i kugle i gruppen M55. Han har vægttrænet meget flittig hele vinteren igennem, men en slem influenza har sat ham tilbage i den sidste måned. Alligevel lykkedes det ham at vinde guld med 11,24 meter, og slå en af de konkurrenter, som han ikke troede han kunne få ram på.

Knud Høyer M 65 deltog i kugle. Han har været flittig i vægttræningslokalet i vinter sammen med Freddy og han kom hjem med både en

DSC02208guldmedalje og en ny klubrekord på 11,39 m. Knud deltog også i en konkurrence i vægtkast udendørs, der var arrangeret, fordi nogle af deltagerne i mesterskaberne om godt 3 uger skal til verdensmesterskaber i vinterkast i Finland. Og her bar vægttræningen igen frugt, idet han satte ny klubrekord med 14,64 m, selv om udendørssæsonen slet ikke er begyndt endnu.