Dejlig forårsaften på Greve Stadion
Tak. Så kort kan det siges og så kunne denne artikel egentlig godt uploades til hjemmesiden uden mere fyld. Vi vil dog gerne lige uddybe en smule.
Tak til alle jer knap 40 aktive børn, unge og voksne Greve atleter, for alle de sponsorater I havde fået samlet ind til vores årlige sponsorløb. Tak for indsatsen. Der var flere der havde rigtig gode ben på dagen. Lad os håbe det fortsætter resten af sæsonen.
Tak til alle jer sponsorer for de flotte sponsorater. Vi er jer meget taknemmelige for de bidrag I har ydet. Ydermere fik vi i år sat en meget flot rekord for sponsorløbet idet det lykkedes
Husk sponsorløbet mandag d. 30 april
Så er der knap en uge til, at vi alle (forhåbentlig) mødes til sponsorløb på Greve Stadion. Lige nu er det bare sådan, at vi mangler en hel del af de aktive til start på Greve Stadion. Vi ved at nogle af jer har fundet sponsorer, men at sedlerne endnu ikke er blevet afleveret til trænerne. Det er rigtig vigtigt at I får disse sedler afleveret hurtigst muligt. Dels får vi et overblik over hvor mange aktive der har tilmeldt sig og dels får vi mulighed for, at få lagt sponsorerne ind på hjemmesiden.
Atletikskole 2012
ATLETIKSKOLEN
2012
HVAD SKAL DU LAVE I SOMMERFERIEN ??
Kom og vær med i sommerferien når Greve Atletik gentager sidste års succes og afholder Atletikskole for børn og unge i alderen 8-16 år.
Hvornår:
I uge 29 (16. – 20. juli) får du mulighed for at prøve kræfter med atletikkens klassiske discipliner og samtidig have det sjovt med en masse nye venner.
Hvem:
Alle kan være med – man behøver ikke at gå til atletik for at deltage. Benyt chancen til at prøve kræfter med sportsgrenen alle følger med i, når der er Olympiske Lege.
Hvor:
Træningen foregår mandag til fredag alle dage fra kl. 9 til 15 på Greve Stadion, Lillevangsvej 88, med trænere fra Greve Atletik. Hvis vejret tillader det, vil vi flytte atletikken ned på stranden en af dagene.
Der vil være træningsgrupper inddelt efter alder, så træningen bliver optimal for alle aldersgrupper. Træningen foregår på en sjov og udviklende måde hvor den fysiske og sociale udvikling er i centrum.
Pris:
Atletikskolen koster 500 kr. for en uge.
Udover en spændende og lærerig uge med atletiktræning, skæg og leg får du:
- en Newline t-shirt
- et par Newline strømper
- en Maxim drikkedunk
- et diplom
- frugt og saft/juice hver dag
Hvad skal jeg medbringe:
Du skal medbringe løbesko og sportstøj, som du kan bevæge dig aktivt i, samt madpakke og drikkelse (vand) hver dag. Man skal have en masse energi, for at kunne klare en fysisk krævende dag. Det er derfor vigtigt at den medbragte madpakke er god og sund.
Skiftetøj bør medbringes i tilfælde af regn. Solcreme med høj faktor bør medbringes i tilfælde af sol J.
Pauseaktiviteter:
Pauser er nødvendige - især på en varm sommerdag. Så ind imellem atletiktræningen vil der være pauser, hvor grupperne kan slappe af, fylde drikkedunkene op igen og have socialt samvær.
Pladser:
Der er 50 pladser på Atletikskolen, som sælges efter først til mølle princippet så skynd dig at melde dig til så snart du ved du kan deltage!
Tilmelding:
Du tilmelder dig Atletikskolen online ved at klikke her.
Tilmeldingen er bindende.
Tilmeldingsfristen er 15. juni.
Spørgsmål:
Har du spørgsmål til Atletikskolen er du meget velkommen til at skrive til Greve Atletik v/Marc Lorentzen på Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kom og deltag – det bliver sjovt !

Trænings lejr 2012
Trænings lejr 2012
Den 03-04-2012 var Greve Atletik sammen med Amager og en del fra Bagsværd på trænings lejr på Tenerife.
Greve og Amager har været samme sted i 4 år, men i år skulle vi bo på et nyt hotel. Hotellet lå lidt tættere på stadion, så der var kun små 200m til stadionet nu.
Det hele startede kl. 05:30 tirsdag morgen, hvor alle mødtes i lufthavnen. Efter at alle var tjekket ind gik turen til Tenerife. Der var lovet regnvejr og overskyet, og grader omkring de 20, så alle håbede på bedre vejr. Da vi ankom skinnede solen og det skulle også vise sig, at den skulle gøre det resten på resten af trænings lejren. Der var stort set sol og varmt vejr alle dage. Der var mindst 23 grader, og varmen kom da også lidt over de 30 grader.
DM-Veteraner
Veteranerne fra Greve har været til Danske Mesterskaber indendørs
Søndag den 11. marts var der danske mesterskaber for veteraner indendørs i Hvidovre. Mesterskaberne var meget velbesøgte idet der deltog ca 200 atleter fra hele Danmark.
Greve var også repræsenteret, men i år var der desværre kun 4 atleter fra Greve. Men de klarede sig flot selv om de ikke var så mange. Den mest flittige var Thomas Andersson, der deltog i 4 øvelser samt 3-kamp (50 meter ,længdeog kugle). I gruppen M40 fik han 3 guldmedaljer (50 m(6,82), længde(5,64) og 3-kamp, samt 2 sølvmedaljer (kugle(10,14), 3-spring(10,01)). Kuglen var nok den øvelse, der ærgrede ham mest, for i sidste forsøg blev han overhalet med 1 centimeter.





