Greve Atletik har ansøgt Sydbank Fonden om støtte til et nyt eltidtagningsanlæg, og det har Sydbank Fonden bevilget. Vi har fået 220.000 kr i støtte til anlægget, og det er vi virkelig glade for. For at vi kan afholde gode og store stævner på Greve Stadion, så er det essentielt, at vi har det korrekte udstyr. Der skal være eltid på alle løb, for at de kan godkendes som rekorder. Greve Atletik afholder danske og øst mesterskaber, hvert år, og så er et eltidtagningsanlæg påkrævet. Greve Atletik har haft deres eget i mange år, men det står nu til udskiftning, og derfor kommer støtten fra Sydbank Fonden på det helt rigtige tidspunkt. Det er en stor udgift med den økonomi, som en lille klub, som Greve Atletik er, skal afholde, og derfor takker vi mange gange Sydbank Fonden for denne støtte.
Den officielle overdragelse af støtten finder sted på Greve Stadion den 6. oktober kl. 16:30, hvor en repræsentant fra Sydbank Fonden vil overrække checken til Formanden for Greve Atletik Thomas Andersson.