De danske sernior mesterskabar i atletik blev i weekenden afholdt på Hvidovre stadion. Her gik det rigtig godt for Greve atleterne. De 2 tvillinger Emil og Frederik Degn Pedersen vandt begge bronze i henholdsvis diskoskast og hammerkast.
Men om lørdagen på DM's første dag havde Greve Atletik 2 andre deltager. Det var Solvej Møller og Jasmin Boe Rasmussen, som begge deltog på 400m. De havde meget svære forhold at løbe i, da det blæste en del på Hvidovre stadion, og det er ikke en fordel på 400m. Begge gjorde det rigtig udemærket og selvom det ikke var pr vejr, så løb begge en rigtig fornuftig 400m. Solvej løb i tiden 60,43 sek og Jasmin løb i tiden 62,54 sek.
Om søndagen så havde vi 4 deltagere i kamp. Jasmin Boe Rasmussen deltog så på 200m. Jasmin løb 27,64 sek i et løb. som ikke helt fungerede for hende, og måske 400m fra dagen før sad lidt i benene. Så kom den første medalje i hus i hammerkast. Frederik Degn Pedersen startede ikke konkurrencen så godt, da han kastede sine 4 første kast i nettet. Heldigvis så fik han først 5 kast ud på 49,26 m, hvilket placerede ham på 3. pladsen. I 6 og sidste runde kastede en konkurrent så længere end Frederik nemlig 51.13 m og skubbede ham ned på 4 pladsen, men Frederik svarede heldigvis igen og kastede 8 cm længere nemlig 51.21 m og det var nok til en bronze medalje. Stærkt af Frederik at svare igen i sidste runde og vinde en medalje. Derefter så skulle Emil Degn Pedersen og Tobias Andersson kaste diskos, og det gik rigtig godt for begge atleter. I en meget spændende konkurrence, hvor der var spænding om placeringerne, så kastede både Tobias og Emil sig i finalen blandt de 8 bedste. Emil kastede diskossen ud i en ny flot pr. med et kast på flotte 47,16 m, og blev en flot nr. 3 og vandt dermed Greves anden bronzemedalje. Tobias var også rigtig godt kastende lige som Emil, og Tobias gik lige i finalen som nr. 8 med et kast på 39,84 m. I fjerde kast øgede Tobias så med sit længste kast i konkurrencen og også ny pr med et kast på 41.73 m, og Tobias endte på en flot 7 plads.
Det var alt i alt en super weekend, hvor Greve Atletik igen gjorde det virkelig godt til et mesterskab med 2 medaljer og flere pr.