Mens mange lige nu holder sommerferie, så skal 2 af Greve Atletiks atleter i kamp her i den næste uge i landsholdsdragten. Christian Andersson er udtaget til U20 NM, og Ida Boe Rasmussen er udtaget til Universiaden.
Ida tog afsted i dag lørdag den 19. juli til Bochum-Wattenscheid i Tyskland, hvor hun skal ned og konkurrere i længdespring til Universiaden, nu også kaldet FISU World University Games, hvor hun har klaret kravet. Ida konkurrence er på mandag den 21. juli, og hun skal springe i enten kvalgruppe A kl. 15:30 eller Kvalgruppe B kl. 18.05. Ida har ikke helt ramt de samme længder i år, som hun sprang sidste år, men vi håber, at det bliver her i Tyskland at Ida igen får nogle lange spring over de 6 m. Vi ønsker Ida alt held og lykke, og man kan også følge Ida inde på vores Facebook og Istagram, hvor hun lægger lidt op fra turen.
Christian tager først afsted på fredag den 25 juli, hvor han tager til Upsala i Sverige, hvor de nordiske mesterskaber foregår, og hvor han er udtaget til at løbe på Danmarks U20 4x100m stafethold. Stafetten bliver løbet dagen efter om lørdagen. Tidspunkt er ikke kendt endnu. Forhåbentlig får Christian også lov at løbe en 100m deroppe, da man har et ekstra løb til stævnet, for dem som har lyst. Her skal Christian forsøge at klare kravet på 10.62 sek, som er kravet til EM U20, som ligger en uge senere end NM. Christian har i år løbet 10.77 sek i godkendt vind, men har også 2 løb i for meget vind på 10.73 sek og 10.59 sek. Men alt skal spille for Christian vinden, vejret og en god dag, hvis det skal lykkes, så vi hepper på ham her i næste weekend.
