text

UdklipI denne weekend blev et af Sveriges største indendørs stævner Palles Spelen afviklet i atletikhallen Atleticum i Malmø. Greve Atletik havde 13 deltagere med til dette stævne og der blev lavet flere meget fine resultater. Hos de helt unge var Ronja Revall med hos de 11 årige piger på 60m og satte med tiden 9,70 sek. ny flot PR. Sofie Skovgaard Olesen løb hos de 12 årige piger en rigtig god 60m i tiden 8,71 sek. hvilket var PR og rakte til en førsteplads i det skrappe felt. I den ældre 14-15 års klasse havde Frida Revall, Solvej Møller og Christian Andersson en travl weekend med 4 øvelser hver. Her blev sat en hel del personlige rekorder. Af resultater kan nævnes Frida’s 1000m i tiden 3.33,08 min. PR, Solvej´s 200m i tiden 27,80 sek. PR samt Christian’s 60m i tiden 7,66 sek. PR og 200m på 25,04 sek. hvilket også var PR. Endelig vandt Christian kuglestød med et stød på 10,90m. Hos de lidt ældre 16-17 årige piger vandt Ida Boe Rasmussen 60m hæk i tiden 8,75 sek. Tiden var ny klubrekord. I klassen hos de18-19 årige drenge vandt Tobias Andersson 200m i tiden 23,06 sek. hvilket var ny PR. Han satte også PR på 60m med tiden 7,27 sek. Hos seniorerne løb Frankly Dadey 60m på den fine tid 7,17 sek. Frederik Andersson satte PR på 200m med tiden 22,84 sek. mens storebror Kasper Andersson løb lidt hurtigere på de 200m og med tiden 22,36 sek satte ny klubrekord. Alt i alt en rigtig god weekend for atleterne fra Greve Atletik.