Flotte resultater til DM mangekamp

I weekenden har der været DM mangekamp på Østerbro Stadion. Greve Atletik havde 6 deltagere til start.

Bedst gik det Tobias Andersson i D17 gruppen, som præsterede en helt fantastisk 10 kamp. Tobias var tidligere på året til de Nordiske mesterskaber i mangekamp i Upsala i Sverige, hvor han lavede en meget flot mangekamp og fik meget flotte 6185 point. I weekenden lagde Tobias helt fantastisk ud med hele 3 personlige rekorder i de første 3 øvelser. 11,20 sek på 100m, længde 6,54 m og så 14,04m i kugle. Højde gik ikke helt efter planen, hvor det kun blev til 1,58 m, men Tobias rystede hurtigt det lidt dårlige resultat af sig og sluttede 1. dagen af med en fantastisk 400m i ny pr med over et sek. i tiden 51,15 sek. Tobias startede 2. dagen med en ok tid på 16,62 sek. på 110m hæk. Det fulgte han op med pr i diskos på 42,13m, som var pr med 2,5m. Herefter drillede vejret lidt med lidt regn, og Tobias startede lavt i stang for at få nogle sikre spring, men vejret holdt og Tobias forsatte de gode resultater og satte igen pr med 15 cm og sprang 3,40m. I spyd blev det til flotte 50,64m og så afsluttede Tobias sine flotte resultater med ny pr på 1500m med tiden 4,56,36 min. Det medførte, at Tobias sluttede med en meget flot sølvmedalje placering og lavede utrolige 6475 point, hvilket også er over CTU kravet, som DAF har sat.

Ida Boe Rasmussen og Louise Høkilde stillede op i P17 gruppen. Louise startede med 3 nye pr først på 100m hæk i tiden 17,78 sek., så 1,37m i højde og så 9,46 m. Ida løb 14,33 sek. på hækken, hvor hun desværre tabte fart på de sidste hække. Ida sprang så ny pr. i højde og stødte ny pr i kugle med 11,19 m. Pigerne sluttede 1. dagen af med en 200m, hvor Ida løb 26,84 sek., og Louise løb 27,47 sek. 2. dagen startede desværre ikke som forventet. Ida var uheldig i længdespring og måtte desværre udgå med en skade i knæet, som forhåbentlig ikke er så slem, som den først så ud. Det krydser vi fingre for, når Ida får et svar i løbet af de næste par dage. Ida nåede at springe 5,44m. Louise sprang 4,43 m. Det fulgte Louise op med en flot ny pr i spydkast med fine 25,27m. Louise sluttede en fin 7-kamp af med fornuftige 2.36,57 min. på 800m. Louise sluttede med et pointtal på 3570.

Greve Atletik havde også 2 helt ugen atleter med i 10-11 års gruppen. Sofie Skovgaard Olesen lavede 3 kamp. Her blev det til meget flotte resultater og pr i alle 3 øvelser. Sofie startede med for første gang at springe over 4m, og det gjorde hun hele 2 gange og endte med 4,11m. Det fulgte Sofie op med et langt boldkast på 30,56m, og Sofie sluttede af med en kanon 60m med tiden 8,68 sek., som er en tangering af klubrekorden, som Ida har.

Mikkel Drage stillede op hos drengene i 3-kamp. Mikkel havde også en rigtig god dag, hvor det også blev til 3 nye pr. Første øvelse var højde, og her sprang han 1,04m. Så stødte Mikkel kuglen ud på 5,90m i kuglestød, og han sluttede af med tiden 10,08 sek. på 60m. Helt igennem en rigtig god dag for både Mikkel og Sofie.

Sidste Greve deltager var Kasper Andersson, som fik løbet en 100m. Det gjorde Kasper rigtig godt, og han satte ny pr med tiden 10,84 sek. og Kasper forsatte dagen efter om søndagen, hvor der var anmeldt et ekstra 200m løb til finalen for hold for Masters. Kasper løb i ny klubrekord med tiden 21,83 sek.