Et fantastisk DMU af vores Greve Atleter

Frederik2 DMU 2019Laura DMU 2019

Greve Atletik deltog igen til de danske ungdomsmesterskaber indendørs i Skive med en del atleter. Selvom vi i år ikke var så mange med, som vi plejer at være pga. skader m.m., så gjorde vores atleter igen en kanon god indsats, og lavede rigtig flotte resultater. Vores atleter vandt 5 guld, 6 sølv, 1 bronze og samtidig lavede de en hel del klubrekorder, og så blev vi 6 bedste klub ud fra vundne medajler og starter.

I 14-15 års gruppen havde vi kun 2 drenge med nemlig Emil og Frederik, som var med for første gang til et DM, og de var med i kuglestød. De satte begge 2 flotte pr. Frederik stødte 12.43 m og vandt en flot sølvmedajle og satte ny klubrekord for d14 år. Emil stødte 10.22 m, og var også i finalen og fik en flot sjetteplads. De fylder kun 14 år i år, så det de er yngst i gruppen, hvilket kun gør deres resultater endnu flottere.

I gruppe 16-17 år var vi bedst repræsenterede. Hos pigerne vandt Laura Zilstorff det danske mesterskab i kuglestød med et stød på 13.22 m. Ida Boe Rasmussen vandt også guld i 60m hæk med tiden 8.67 sek., og Ida vandt også en sølv i længde spring med fine 5.77 m, som var ny klubrekord, og hun blev nr. 5 i 60m med tiden 7.98 sek. Sara Olsson sprang også længde, og det blev til et spring på 4.54 m. Bedre gik det på 60m hvor hun satte pr med tiden 8.35 sek, og på 200m, hvor hun løb 27.97 sek. Louise Høkilde løb også 200m, og her løb hun i ny pr tid 27.60 sek. og Louise løb også en fantastisk 400m i tiden 61.84 sek, som var ny klubrekord. Hos drengene havde vi Tobias Andersson med og han havde en god weekend, først med en sølvmedalje på 60m i tiden 7.30 sek., som var ny pr., og så vandt han guld på 200m med tiden 23,42 sek., mens længde ikke gik så godt. Her sprang han 5.93 m.

I gruppen 18-19 år deltog Jasmin Boe Rasmussen og hun satte pr i 60m hæk med tiden 9.91 sek. 60m løb hun på 8.62 sek, og i længdespring sprang hun 4.66 m. Hos drengene havde vi Frederik Andersson med, og han vandt først en bronze og satte pr på 60m med tiden 7.20 sek, efter at han i indledende først havde sat ny pr med 7.21 sek. Det fulgte Frederik op ved kun 15 min efter at Tobias hans fætter havde vundet 200m, så vandt Frederik også en guldmedalje på 200m med tiden 23.11 sek, og kort efter vandt han sin 3 medalje i længdespring, hvor han med en ny pr på 6.59 m, vandt en sølvmedalje.

I gruppe 20-22 år havde vi også 2 atleter. Anna Lange og Peter Andersson. Anna havde en god weekend med en guldmedalje på 60m hæk i tiden 9.03 sek. 2 sølvmedaljer i først længdespring med fine 5.56 m, ny inde pr, og endnu et pr i kuglestød med et stød på 13.14 m. desuden løb Anna 60m finale på 60m, hvor hun blev nr. 5 i tiden 8.01 sek. Peter skulle løbe 60m, men her løb han ikke igennem pga risiko for en skade. Til gengæld sprang Peter længde, og han sprang 6.52 m. Peter havde lange spring, men kunne desværre ikke helt ramme planken korrekt, og overtrådte 4 ud af hans 5 forsøg, men det lover godt, når foden på et tidspunkt sidder ordentlig på planken.

Alt i alt en fantastisk weekend for vores atleter, hvor de endnu engang viser, at vi i Greve Atletik har nogle meget talentfulde ungdommer.

Ida DMU 2019Tobias DMU 2019