Flot 1. dag til Øst Inde

Til Øst Inde lørdag blev der lavet flere rigtig gode resultater af Greve’s atleter. Øst mester blev hos de 9 årige drenge Christian Andersson i kugle med 8,01m PR. Hos de 14-15 årige piger vandt Laura Zilstorff i kugle med 11,53 hvilket var ny PR. I samme aldersklasse vandt Ida Boe Rasmussen 60m i imponerende 8,08sek. ny klubrekord, selvfølgelig. Ida vandt også trespring med 10,75m hvilket også var ny klubrekord. I samme konkurrence blev Cirkeline Hindsberg nr. 2 med et spring på 8,75m. Hos drengene blev Tobias Andersson Øst mester i længdespring med 5,66m. Hos de 16-17 årige piger vandt Marie Paule Dahi 60m i 8,19sek. Hun havde i indl. sat ny PR med 8,15sek. rigtig flot af Marie. Oliver Chabert vandt hos de 18-19 årige drenge stangspring med 4,20m hvilket var ny klubrekord. Han blev også nr. 2 på 60m i i tiden 7,16 sek. PR. Vinder på 60m i denne klasse blev Peter Andersson med 7,02 sek. hvilket var ny klubrekord. Peter blev også nr. 2 i længdespring med 6,52m. I samme aldersklasse hos pigerne vandt Anna Lange 60m i 8,04sek. hvilket var ny klubrekord. Anna blev også nr. 3 i højdespring med 1,57m hvilket også var ny klubrekord. Af andre flotte resultater kan nævnes Thomas Green som hos de 11 årige drenge blev nr. 2 på 400m i den flotte tid 1.22,14min. hvilket også var ny klubrekord. Victor T. Jørgensen løb hos de 13 årige drenge en flot 600m i tiden 1.49,94min. hvilket rakte til en 2. plads og samtidig var ny klubrekord. I samme aldersklasse hos pigerne blev Christina Ghandforoush nr. 3 i højdespring med flotte 1,34m hvilket var PR. Endelig hos de 14-15 årige piger blev Louise Høkilde nr. 4 på 800m i den flotte tid 2.30,00min. hvilket også var ny klubrekord.