text

Den 13. marts deltog 5 masters fra Greve Atletik i de danske indendørsmesterskaber i Hvidovre, og de klarede sig formidabelt. Klubbens ældste deltager Knud Høyer M70 fik guld i kugle med 10,49 m. Steen Skovgaard M60 deltog i 50m og højde og han fik guld og satte klubrekord i 50m med tiden 7,65 s og vandt sølv i højde med 1,37 m: Kim Ahlman M50 havde været meget ambitiøs og meldt sig til 5 øvelser, men den mundfuld blev for stor, så han trak sig i hæk. Men han slæbte medaljer med hjem: sølv i 50m (7,85), højde (1,52 m) og 3-kamp samt bronze i kugle(8,83 m). Også Thomas Andersson M45 slæbte mange medaljer med hjem. Han vandt guld i længde (5,40 m), sølv i kugle (9,75 m) og 3-kamp samt bronze i 50m (7,09). Kim Vilborg M40 havde meldt sig til 50m, og her fik han sølv med 7,07 s. Så alt i alt en stor medaljehøst til Greves Masters.

FullSizeRender1